Klagemål mod folkedrab og andre forbrydelser mod menneskeheden begået i forbindelse med den farmaceutiske “handel i sygdom” og den nylige krig mod Irak

• Støt Haag klagemålet

Den internationale kriminaldomstols domsmyndighed over de anklagede

De anklagede begik de ovenfor beskrevne forbrydelser bevidst og forsætligt og fuldt ud bevidst om alle omstændighederne omkring deres handlinger.

De forbrydelser, der rapporteres her, er begået mod hele menneskeheden. ICC i Haag er den domstol styret af international ret, som behandler disse uopsættelige spørgsmål.

Desuden blev ICC oprettet efter anden verdenskrig og Nürnberg-processen med det formål af forebygge, at endnu en tragedie fandt sted – evt. en verdenskrig.

1. Retsforfølgning af personer i embede

Den internationale kriminaldomstol kan både afsige dom over og straffe de anklagede.

Statutten gælder i lige grad for alle personer uden undtagelse baseret på deres officielle stilling. Især skal officiel stilling som stats- eller regeringsoverhoved, medlem af en regering eller et parlament, valgt repræsentant eller embedsmand under ingen omstændigheder undtage personen for strafansvar i henhold til ICC-statutten, og dette skal heller ikke i og af sig selv udgøre grund til nedsættelse af strafudmålingen (artikel 27, paragraf 1 i statutten).

Immunitet eller særlige procedureregler, der måtte være tilknyttet en persons officielle stilling, hvadenten disse gælder ifølge national eller international ret, skal heller ikke forhindre retten i at udøve sin domsmyndighed over en sådan person (artikel 27, paragraf 2 i statutten).

2. Undtagelse for strafansvar

Ingen af de anklagede kan påkalde sig nogen af grundene angivet under artikel 31 i statutten for undtagelse af strafansvar.

De anklagede handlede fuldt bevidst om deres handlingers ulovlighed. Derfor er alle påstande om det modsatte ugyldige.

Lige så ugyldige er ethvert af de anklagedes forsøg på med tilbagevirkende kraft at retfærdiggøre deres forbrydelser ved at danne “meningskoalitioner” med andre nationer.

3. Magt til at tildele straf over medlemmer af den amerikanske regering og borgere i USA

Selv de af de anklagede, der er statsborgere i USA, kan ikke gøre krav på immunitet mod retsforfølgelse over for den internationale kriminaldomstol blot fordi USA, i modsætning til 90 andre lande verden over (dvs. næsten halvdelen af FNs medlemmer), ikke er blandt de stater, der har underskrevet Rom-statutten.

De anklagede har længe udarbejdet planer om at forsøge at unddrage sig den internationale kriminaldomstols magt til at tildele straf. Dette undtager dog ikke de anklagede for den internationale kriminaldomstols domsmyndighed, eftersom blot det at udføre forbrydelserne involveret i de handlinger, der stilles for ICC, udgør strafansvar i henhold til statuttens betingelser.

Det gør ingen forskel, om man tilhører en bestemt medlemsstat, fordi den internationale kriminaldomstol har domsmyndighed over fysiske personer og ikke over stater, og fastlægger individuelt ansvar og strafansvar (Artikel 25 paragraf 1 og 2 i statutten).

ICC-statutterne gør USA-administrationens forsøg på at tvinge mindre nationer til at indgå bilaterale “immunitetspagter” overflødige.

Desuden afsagde FNs sikkerhedsråd kendelse om, at USA’s regering og følgelig flertallet af de anklagede ikke kunne og ikke burde bestemme selv, hvorvidt den internationale kriminaldomstol kunne rejse tiltale mod dem eller ej.

Denne beslutning blev taget af gode grunde: Man kan nemt forestille sig, hvad der ville være sket, hvis hovedpersonerne blandt de anklagede i Nürnberg-processen havde haft ret til at vælge, om de skulle stilles for Nürnberg-domstolen.

Af disse grunde er de anklagede, selvom de er borgere i USA, stadig underkastet den internationale kriminaldomstols magt til at tildele straf.